Ballerina Læggekartofler

kr. 28,00kr. 135,00

1,5 kg eller 10 kg

  • Tidlig til middeltidlig
  • Flot gul skind
  • Meget velsmagende
  • Fastkogende

Der kan være 14 dages leveringstid.

Varenummer: 7039604 Kategorier: ,

Ballerina Læggekartofler

Ballerina er en middeltidlig Læggekartoffel. Det er en meget velsmagende dansk spisekartoffel med særdeles gode kogeegenskaber. Hudtypen er skinnende gul og pænere præsentation findes næppe. Sorten er forholdsvis tidlig og har samtidig en lang spirehvile, som gør den velegnet til lagring. Selve kartoflen har en skinnende hvid-gul hudfarve og lysegul kødfarve og med lange ovale knolde.

Gode kogeegenskaber, fastkogende

Knoldform:

Hurtig knoldsætning. Ovale regulære med god ensartethed i størrelsen. Den flotte glatte hud gør den velegnet til at vaske
Dyrkning:

Produktionen af Ballerina bør være tilpasset bedre jorde. Gødningsbehovet er middel. Bejds altid mod rodfiltsvamp, da fremspiringen foregår forholdsvist langsomt. Læg sorten forholdsvist tæt for at imødegå produktion af mange store knolde

Tips:

Hold godt øje med størrelsen gennem sæsonen, knoldene vokser hurtigt i sidste del af vækstfasen. Store knolde kan virke noget kantede

Lægges i slut april-primo maj og kan høstes medio juli-august.
er kan være 14 dages leveringstid.

Sådan dyrker du kartofler:

I hvilke typer jord kan du dyrke kartofler?

Når man dyrker kartofler, så er det en god ide at skifte jorden ud eller skifte stedet, man planter sine kartofler, hvert år. I kartoffelverdenen kalder man det for “sædskifte”.
En tommelfingerregel siger, at der bør gå fire år inden man igen dyrker kartofler det samme sted. Det betyder at kun en fjerdedel af køkkenhaven kan være med kartofler. Hvis du planter kartofler det samme sted oftere, så er der større risiko for kartoffelsygdomme, og at kartoflerne får en dårligere kvalitet.
Jorden, du planter kartoflerne i, skal være løs. Det vil sige, at der skal graves og/eller fræses i jorden, så kartoffelknoldene kan få plads til at udvikle sig.
Kartofler kan stort set dyrkes på alle jordtyper. Nogle jordtyper skal dog tilføjes flere næringsstoffer end andre.

Det er vigtigt at bekæmpe ukrudt

Du skal bekæmpe ukrudtet rundt om dine kartofler løbende. Ellers vil ukrudtet udkonkurrere kartoffelplanterne. Det er især vigtigt i starten af kartoffelplanternes vækst.
Hver 7.-10. dag hypper du yderligere 2-3 cm jord ovenpå kammene så ukrudtet dækkes.
Det kan være nødvendigt at rive kammene og lade dem tørre for at kontrollere ukrudtet, inden der lægges jord på igen. Pas på ikke at ødelægge spirer og rødder på kartoffelplanterne. Alternativet kan være at hyppe en større mængder jord efter kartoffellægningen og sprøjte kartoflerne med et godkendt ukrudtsmiddel.

Rul til toppen