Bintje læggekartoffel
Bintjekartoflen er en af de gamle og velkendte kartoffelsorter, som har været dyrket i Danmark i mange år. Den stammer oprindeligt fra Holland. Den er let melet og derfor god til kartoffelmos eller kartoffelsuppe. Kan anvendes nyopgravet eller gemmes til senere brug.
Bintje er en middeltidlig til sen sort. Kartoflen er lys gul i kødet.
Bintje er populær hos mange, da den giver et højt udbytte. Desværre er sorten er meget modtagelig overfor skimmel og skur, hvorfor man bør sprøjte/bekæmpe skimmel jævnligt,
Der kan være 14 dages leveringstid.
Tips til tilberedning af Bintje:
Lidt tilbøjelig til at koge ud. God til mos og suppe.
Alle kartofler opbevares bedst mørkt og tørt ved cirka 5 grader, og der skal være frostfrit.
Vær’ opmærksom på svamp og andre sygdomme i kartofler
Den altoverskyggende sygdom i kartoffeldyrkning er kartoffelskimmel, som er en svamp. Den får toppen til at visne, og kartoffelplanten vil dø. Kartoffelskimmel har optimale betingelser i fugtigt og varmt vejr. Kartoffelskimmel angriber sjældent tidligere end i starten af juli. Derfor vil sygdommen oftest ikke ramme de tidlige sorter. De lidt senere sorter er mere udsatte for kartoffelskimmel, og derfor kan det være nødvendigt med forebyggende behandling, inden kartoffelplanterne bliver angrebet.
Opgravning af de senere kartoffel sorter
De senere sorter, som evt. kan gemmes til efteråret eller vinteren, bør stoppes i vækst, inden de bliver for store og nemt kan koge ud. En kogeprøve kan udføres ved at koge nogle skrællede kartofler. Er der efter kogeprøven svage antydninger af hvide flager på kartoflerne, er det på høje tid enten at aftoppe eller nedvisne kartoffelplanterne. Når kartoflerne er skindfaste, skal du hurtigst muligt grave dem op. Gnid kartoflen med en tommelfinger. Hvis skindet holder, så er den skindfast og klar til opgravning. Det er vigtigt, at kartoflerne tørres hurtigst muligt efter opgravning. Efter tørring skal de opbevares mørkt og køligt (4-8° C).