Folva Læggekartofler

kr. 28,00kr. 135,00

1,5 kg eller 10 kg

  • Tidlig til middeltidlig
  • Mange anvendelsesmuligheder
  • Fastkogende
  • Robust havesort

Der kan være 14 dages leveringstid.

Varenummer: 7039606 Kategorier: ,

Folva Læggekartofler

Den næststørste sort i Danmark. Kartoflen er robust og med hurtig knold- og topdannelse. Højtydende produktion af mange mellemstore knolde. Gode smagsegenskaber og kogeegenskaber.

Disse læggekartofler er en tidlig sort. Den har rundovale gule knolde med lyst kød. God og velsmagende kartoffel som pille- og bagekartoffel. De store knolde er velegnet til bagning, mos og stegning. anvendes fra juli – marts, en kartoffel der kan gemmes vinteren over.

Kartoflens Top:

Høj, robust og dækkende, meget hurtig top udvikling

Kartoflens knoldform:

Mellemstore gule ovale til rundovale knolde med flade øjne

Folva læggekartofler kendetegnes ved:

  • Tidlig til middeltidlig
  • Mange anvendelsesmuligheder
  • Fastkogende kartoffel
  • Robust havesort

Der kan være 14 dages leveringstid.

Så meget bør du vande dine kartofler

Kartoffelplanter har et dårligt rodnet, og derfor må de ikke mangle vand. En udtørring af jorden kan give flere skurvede knolde, så sørg for at holde jorden ved kartoffelplanterne fugtig.

Kartoffelskimmel er kartoflens fjende nr. 1

Den altoverskyggende sygdom i kartoffeldyrkning er kartoffelskimmel, som er en svamp. Den får toppen til at visne, og kartoffelplanten vil dø. Kartoffelskimmel har optimale betingelser i fugtigt og varmt vejr.
Kartoffelskimmel angriber sjældent tidligere end i starten af juli. Derfor vil sygdommen oftest ikke ramme de tidlige sorter. De lidt senere sorter er mere udsatte for kartoffelskimmel, og derfor kan det være nødvendigt med forebyggende behandling, inden kartoffelplanterne bliver angrebet.

Opgravning af de tidlige kartoffelsorter

Så snart kartoffelknoldene opnår en passende størrelse, er de tidligste sorter klar til opgravning.
Forsøg først forsigtigt at tage en enkelt kartoffel ud af kammen for at vurdere størrelsen. Husk at spise de tidligste sorter først, da de kan blive melede og kedelige senere på sommeren.

Rul til toppen