Redeæg / snydeæg
Disse redeæg kan hjælpe til at få hønsene til at lægge æggene i redekassen.
- Redeæg af plastic.
- Kopi af et rigtigt æg.
- Lægges i redekasserne for effektivt at stimulere til æglægning.
- Ligeledes, er det en fin hjælp til at se om en høne er skruk.
Hvorfor bruge redeæg?
Det er frustrerende, når en høne beslutter sig for at ignorere de fine redekasser og lægge æg på gulvet i hønsehuset eller i hønsegården i stedet. Høns elsker rutiner, og når de først har for vane at lægge æg på jorden, kan det være svært at ændre deres rutine.
Især unge høns ved ikke altid instinktivt, hvor de skal lægge deres æg. Hvis du placerer et redeæg i redekassen, vil det give dem et visuelt fingerpeg, og når de først har lagt deres første æg eller to i redekassen, vil vanen være forankret.
Bonus info omkring redekasser
Det er vigtigt at der er nok redekasser, samt at de er rene og pæne. Høns bør ikke sove i redekasserne, da de ellers vil svine dem til henover natten og ikke vil lægge æg samme sted.