Termometer til staldapoteket
Et termometer bør altid ligge i dit staldapotek eller din striglekasse.
Dette digitaltermometer til heste har en automatisk alarm når måling er færdig. Temometeret gemmer den sidste måling og slukker automatisk for at spare på batteriet.
Der er batteri indikator på displayet.
Vandtæt.
Hvordan måles temperatur på hest?
På heste kan man måle legemstemperaturen med et termometer ved at føre dette ind i endetarmen. Temperaturen varierer fra 37,5 – 39,0 C, således at voksne heste har en temperatur på 37,5 – 38,5 C, mens føl har en normal temperatur fra 38,0 – 39,0 C. Hvis hesten har en virusinfektion kan temperaturen stige til 40-41 grader. For at kende din hests normale temperatur, vil det være en god ide, at du i nogle dage tager din hests temperatur og helst på samme tidspunkt, f. eks. om morgenen.
Hvordan kan man se om en hest har feber?
Indtræder feberen hurtigt, ser man ofte, at hesten har kulderystelser eller kuldegysninger. Hesten får strittende hårlag, og rystelser af kroppen kan forekomme. Når temperaturen stiger vil vejrtrækningsfrekvensen som regel også øges, fordi hesten herved øger varmeafgivelsen.
Hvordan kan jeg hjælpe min hest, hvis den har feber?
Hold hesten på et komfortabelt sted: Sørg for, at din hest har adgang til en behagelig, godt ventileret stald eller fold. Tilbyd masser af frisk vand: Det er vigtigt at holde hesten hydreret. Hvis du har mistanke om, at din hest ikke får drukket nok, så er det en god idé at give dens mad i opblødt version. Mange ryttere giver deres heste mash, som er foder der skal gives med vand. Det er dog ofte også muligt at opbløde det almindelige foder, og dermed sørge for, at hesten får vand når det indtager sin mad.
OBS: Er du i tvivl, kontakt da altid din dyrlæge.